Dahliastiklingerne mens de stadig stod i biblioteket

Som det ses er foråret ventet med længsel! Drivhusene er ryddede og jeg har fået hjælp af Bendt til at skære noget af højden på reolerne i det gamle drivhus. Det gør at der er meget mere gulvplads og jeg kan nemmere flytte rundt på kasserne.

Bendt skærer reoler til i drivhuset

I dag flyttede dahliastiklingerne ud i drivhuset. Dejligt at se de hvide rødder titte ud fra bunden af potterne. Der er ikke udsigt til nattefrost, selvom sneen stadig ligger her. Temperaturen kommer ned mod frysepunktet, men stearinlys plejer at holde drivhuset så varmt, at planterne overlever.

I år har jeg sorteret dem, så de står i alfabetisk orden i reolerne. Sidste år var det lidt besværligt at finde de ønskede sorter frem, når køberne kom. Det bliver også nemmere, når de der skal vokse sig til knolde hos mig, senere skal plantes ud på marken.

Flora og Lillemis i drivhuset ser på dagens færdige arbejde. Eller måske mest på hinanden?

Når de står alfabetisk, bliver det tydeligt, at jeg ikke har ret mange sorter, der begynder med q, y og x

Drivhuset 2017 før reolerne blev afkortet. Dengang var der ikke plads til stole mellem reolerne. 

Som det ses, har jeg nu meget mere gulvplads

Der blev også tid til en pause, der nu kan nydes inde i solen, mens sneen stadig ligger ude og mudder og sjap på stierne gør at vi sejler rundt. Vi fik lige vendt nogle af mine idéer for marken, det er godt at have gode sparringspartnere.

Indlægget Endelig forår blev først udgivet på Christines Have.

Noget af dagens høst. Tre slags vintergækker, en narcis og det, der ligner græs er saffrankrokus

Og så har jeg været på tur med Christian, min gode haveven. Vi var til vintergækkefestival på Spiren. Jeg havde egentlig tænk at jeg skulle sludre med Christian og så bare kigge lidt… Men det blev til 3 sorter, en potte cyklamen, en narcisse og safrankrokus. Bente anbefalede en sort, der var særlig nem og duftende, og så løb det lidt med mig. Bente har sammen med Ove en imponerende samling vintergækker. Det er værd at se, når de holder åben have.

Lille potte med cyklamen fra Spiren

I dag har jeg sået kvan og lagt de småbitte spisekastanjer jeg samlede på Liselund i efteråret i jorden.

Indlægget Vinterferiesysler blev først udgivet på Christines Have.

Årets første vintergækker

Indlægget De første i år blev først udgivet på Christines Have.

Og jeg har indset, at jeg skal have etableret hække, så blomsterstilkene ikke knækker i vinden. Heldigvis bor jeg tæt ved havet, så jeg har endnu ikke haft nattefrost. Jeg håber at jeg kan nå at se de sidste sorter blomstre, fårene har holdt nede og plukke masser af blomster, selvom blæsten er hård ved dem.

Det er ikke kun får, der holder af dahliaer. Hjortene har en veksel, der går gennem min dahliamark. Så selvom hjorte måske ikke decideret spiser dahliaer, prøvesmager de dem, børster gevir på dem og tramper dem der står i vejen ned.

Det gode ved at være havemennesker er, at jeg ved at det bliver bedre næste år.

Nogle gange på plantemarkeder bliver jeg spurgt om hvor mange år der går, før en dahliastikling bliver stor og sætter blomster. Så er det skønt at kunne svare at det sker i løbet af få måneder, at den blomstrer i mens den sætter knold, og at den kan gemmes til næste år.

Nu vil jeg give dig mulighed for at følge med i en Sam Hopkins-stiklings liv og udvikling.

Sam Hopkins, 18. maj, før ompotning

Sam Hopkins, ude af potten så rødderne kan ses

Og nu på plads i den nye potte, som den skal vokse i resten af sommeren.

Samme plante fotograferet knapt to uger senere

Samme plante fotograferet 30. maj

Så snart jeg får tid, bliver den plantet ud på marken. Du kan følge med i udviklingen sommeren igennem.

Indlægget Dahliastikling, en føljeton blev først udgivet på Christines Have.

Og vi, min datter og jeg, har målt, sat pinde og trukket snore, så bede og gange kan ses. Jeg kan godt lide at overveje hvor meget plads der skal være til hække, hvor brede gangene skal være, hvor brede bedene skal være osv. og så senere se tankerne ført ud i livet.

Jævn og fin jord. Og kurven pakket med snor, pinde, tommestok mm.

Tidligere brugte jeg murersnor, når jeg målte op. Nu er jeg gået over til acrylgarn fra supermarkederne. Det er langt nemmere at arbejde med, fås i flere farver til markering af siddepladser mm. Og så er det også billigere.

Nisseacryl trukket mellem pinde af pil. Den lyse farve er ikke så men at se på billedet, i haven går det fint.

Nu glæder jeg mig til at at plante mine dahliaer ud. Jeg har måtte bruge et langt større stykke end jeg havde regnet med i efteråret og nu ser det ud som om mine planer for bare en måned siden også må revideres. Ekstra 5 nøgler garn a’ 190m er spændt ud.

Weekendens to plantemarkeder tog så megen tid, at jeg ikke nåede at plante noget ud. Og de skal jo også lige sorteres, så de kommer til at stå i alfabetisk rækkefølge, ellers kan jeg ikke finde ud af det.

Dahliastiklinger, ved at vende sig til udelivet

Og der er flere kasser endnu, + kasserne med knolde

Vist meget godt at vi har købt ekstra vandslanger

Indlægget Havearbejde med papir, blyant, pinde og nisseacryl blev først udgivet på Christines Have.

Marken som den så ud før maskinerne gik i gang

Men nu har mænd med store maskiner ordnet jorden på min mark, så jeg kan komme i gang med at plante mine dahliaer ud.

Marken efter første aftretning.

Marken efter første fræsning.

Kasserne med knoldene fik endelig lov til at komme ud. Tak til min yngste datter for hjælpen.

370 sorter er det blevet til, det er løbet lidt af med mig.
Jeg er nemlig i gang med at opbygge et lille gartneri, hvor jeg vil dyrke og sælge planter, især dahliaer, der er gode til buketter og dekorationer. Jeg har købt de dahliaer, jeg synes er smukkest hos virkelig mange forskellige leverandører. Skønne timer er gået med at svælge i billeder af smukke blomster, og begrænsningens kunstner jeg ikke mester i, så det er som sagt stukket lidt af med mig

Vinterens indkøbsrus har resulteret i, at jeg har måttet ændre mine planer for hvor stor en del af min mark, jeg skal dyrke i år. Væsentligt mere jord må inddrages, ellers bliver der ikke plads til planterne fra drivhuset

Mit drivhus, fyldt til bristepunktet af dahliaer.

Men når jeg lukker øjnene og ser mere end 2000 dahliaer i blomst for mig, bliver jeg glad.

Jeg glæder mig til at måle op, trække snore og plante de næste dage. Lørdag holder jeg en lille pause, der er plantemarked på Rønnebæksholm.

Indlægget Jeg elsker dahliaer blev først udgivet på Christines Have.