Det lyder måske flot, men det betyder bare at jeg har tre drivhuse. Og i øvrigt er ved at opføre et fjerde, for her blæser jo forfærdeligt og dahliaerne, æbletræerne og de andre småplanter fylder også mere og mere. Det ene drivhus har de sidste år været isoleret med to lag bobleplast, simpelthen fordi det er så lavt, at det ikke rigtigt kan bruges til ret meget andet end at forså planter i og til overvintring af planter. Det er også her jeg laver mine spireforsøg. Her sår jeg stauder og grøntsager i oktober til december.
Jeg har lavet to lange vandingsborde i det, et på hver side af døren og i hele husets længde, og det er jeg svært godt tilfreds med. Det gør at jeg kan undervande hele molevitten i en fart, uden vandspild og uden at småplanterne rådner, når de rammes af vand. Ved et lykketræf passer den bredde jeg lavede dem i med de forskellige kasser og bakker jeg forsår i.
Kanten rundt om bordene er 8 cm høj. I bunden har jeg lagt dampspærreplast og oven på det “spejdertæpper”, der hjælper med til at fordele vandet under planterne. Det har virket upåklageligt i en lang årrække nu.
Det andet bruger jeg først på året til mine småplanter og potter med blomsterløg til drivning. Indretningen har skiftet gennem årene og de stålreoler, jeg før havde stående og på et tidspunkt fik skåret til, er væk nu og erstattet af vandings-reoler i træ.
Problemet med stålreolerne var, at når jeg vandede lige meget i alle kasserne med stiklinger, soppede nogle kasser i dagevis, mens andre hurtigt tørrede ud. Vandet kan meget bedre fordele sig nu, for vandingsbedene er i hele drivhusets længde. Og så var der også en del spildplads mellem kasserne og reolerne.
Det er også i dette drivhus min nypodede æbletræer får lov til at etablere sig.
Der er stadig tid og plads til overvejelser. For jeg har tre etager i huset, der er næsten for megen sol på øverste etage, måske lidt for lidt på mellemste etage og meget mørkt i bunden. men hækken skal fjernes, og det vil ændre på lysforholdene.
Mit tredje drivhus fik jeg af en veninde i foråret. Hun var blevet træt af det og ville af med det. Det har nu fået en central plads i min nyanlagte køkkenhave.
Mit fjerde drivhus er en gammel kærlighed. For mange år siden var jeg så heldig at finde et gammelt trædivhus til nedtagning gennem lokalavisen. Jeg tror det må have været et tidligt Juliana. Det var noget mørt, men det virkede og det møre blev udskiftet.
Da vi for mange år siden flyttede fra den have, tog vi det med. For vel ti år siden fik jeg gravet og lavet et fundament til det, og da jeg fik tid til at gøre noget ved det, måtte jeg indse at så meget af glasset skulle skiftes, at det var billigere at lave en ny konstruktion, der passede til målene på noget glas, jeg havde set på nettet. I skrivende stund står konstruktionen så fint og fast på sit fundament, jeg venter bare på at glarmesteren leverer glasset, så jeg kan komme videre.