Jeg er så heldig at have gamle frugttræer i haven. De er sandsynligvis lige så gamle som gården, mere end 100 år. På Møn i Stege har vi hvert år fredag i efterårsferien Æblernes dag. Dér har jeg fået sortsbestemt mine træer. Særligt er jeg glad for Stribet Maglemer, der vokser tæt på vejen og Høve Reinette. De gamle træer vokser på vildstammer og er så høje, at jeg ikke rigtig kan nå at plukke frugterne.
Hvad gør man så? Man lærer at pode.
Og på den måde er jeg stille og roligt ved at opbygge mig en samling på ca 100 æblesorter. Jeg glæder mig til de bliver så store at jeg kan smage på dem. Så snart træerne begynder at bære frugt, lægger jeg billederne af dem op her.
Kommer du forbi min gård på din Camønovandring først på efteråret, og sætter dig på min røde bænk for at nyde udsigten, plukker og smager på æblerne, der hænger ud over vejen og ønsker dig sådan et træ, kan jeg opfylde dit ønske.
Når jeg laver buketter, dekorationer og kranse synes jeg at det pynter gevaldigt at tilføje frugter og bær. Særligt paradisæbler og små vilde æbler har en plads i mig hjerte. Paradisæblerne er smukke både når de blomstrer og når æblerne bliver så store, at de kan ses. De er holdbare, deres form virker samlende og de grønne, gule og røde farver passer så fint hver især til blomsternes farve. Når jeg finder nogle, jeg synes er særligt velegnede, beder jeg om en podekvist. Og så er det bare hyggeligt at have paradisæbler fra min elev Matilde og mine veninder Anne og Helle. Jeg kender ikke alle sortsnavnene, men jeg tænker på mennesker jeg holder af når jeg har planter, der bærer deres navne i hænderne.
Som de står i potterne i drivhuset ser de jo ikke ud af meget. Disse er podet sidste år, og har stået beskyttet siden. Inden længe bliver de plantet ud på marken i min nye æblehave. Jeg kan allerede forstille mig hvor smukt det bliver når de er vokset til.
Podede æbletræer i drivhuset. Disse blev podet for et år siden.