Åh ja. Det går ikke altid som man tror. Foråret var travlt og tørt, sommeren kold, blæsende og våd. Mine får brugte tiden på at bryde ud af folden og æde mine blomster. Så nu er de flyttet, fårene altså. De sidste lam bliver slagtet til foråret, så er den epoke slut.
Og jeg har indset, at jeg skal have etableret hække, så blomsterstilkene ikke knækker i vinden. Heldigvis bor jeg tæt ved havet, så jeg har endnu ikke haft nattefrost. Jeg håber at jeg kan nå at se de sidste sorter blomstre, fårene har holdt nede og plukke masser af blomster, selvom blæsten er hård ved dem.
Det er ikke kun får, der holder af dahliaer. Hjortene har en veksel, der går gennem min dahliamark. Så selvom hjorte måske ikke decideret spiser dahliaer, prøvesmager de dem, børster gevir på dem og tramper dem der står i vejen ned.
Det gode ved at være havemennesker er, at jeg ved at det bliver bedre næste år.
Nogle gange på plantemarkeder bliver jeg spurgt om hvor mange år der går, før en dahliastikling bliver stor og sætter blomster. Så er det skønt at kunne svare at det sker i løbet af få måneder, at den blomstrer i mens den sætter knold, og at den kan gemmes til næste år.
Nu vil jeg give dig mulighed for at følge med i en Sam Hopkins-stiklings liv og udvikling.
Sam Hopkins, 18. maj, før ompotning
Sam Hopkins, ude af potten så rødderne kan ses
Og nu på plads i den nye potte, som den skal vokse i resten af sommeren.
Samme plante fotograferet knapt to uger senere
Samme plante fotograferet 30. maj
Så snart jeg får tid, bliver den plantet ud på marken. Du kan følge med i udviklingen sommeren igennem.
Skriv et svar